Håndværkere tænker ofte, hvad skal jeg på internettet? Kunderne kender mig jo eller finder mig i telefonbogen. Især i højkonjukturer kan det være svært at huske for lokale håndværkere hvorfor man skal bruge penge på markedsføring, ordrebogen er alligevel fyldt op for de næste 6-12 måneder.
Jeg kan dog godt afsløre at der er en årsag til at mange går konkurs i lavkonjukturer eller har svært ved at omstille sig når det er andre typer opgaver der skal løses og en af årsagerne er at de mangler markedsføringsværktøjer som de kan skrue op og ned for.
Et website er ligesom en butiksfacade, bare online. Som lokal håndværker giver det tillid til ens forretning og et godt website koster ikke millioner. En håndværker betaler ofte 10-20.000 for reklame i telefonbogen hvert år, men hører de en pris på 25.000 for et website inklusiv fotograf og en præsentationsvideo virker det meget voldsomt, især når de også skal give 500,- i måneden for opdatering og support. Men et website kan sagtens holde 2-4 år før teknologien har flyttet sig så meget at det skal skiftes og så er et website pludseligt på samme niveau som en annonce i den lokale telefonbog.
Problemet er bare at et website ikke automatisk tiltrækker besøgende, det kræver markedsføring. Nogle former for markedsføring som Adwords, annoncering på den lokale avis hjemmeside o.lign. er meget håndgribelige og kan skrues op og ned, men at betale for SEO er mere svært at forholde sig til for en lokal håndværker. Det vil jeg tale mere om i næste blogindlæg, men først til de 5 gode grunde til at håndværkeren i første omgang skal have et website.
- Tillid er vigtigt for håndværkere. Hvor forældrene lyttede til vennerne vil de yngre generationer gerne inspireres af billeder og video.
- Nettet er fyldt med folk der søger, enten på ting de selv kan lave eller hjælp fra håndværkere og det vil kun stige.
- Der er mange gode hjemmesider der kan sende dig besøgende, se f.eks. denne side hvor du kan finde mere information om gulvslibning
- Telefonbogen udgives årligt, men online kan du skrue op og ned for markedsføringen langt hurtigere. Du kunne også opbygge en e-mail database over folk i lokalområdet og sende gode tilbud ud når du har huller i kalenderen eller nye teknikker kommer
- En investering i mere digitalisering er en investering i fremtiden. Er du med først vil du også få et forspring ift. konkurrenterne.